Rüdiger tog endnu et stik imod Haaland

Logo Realmadrid 010101

Manchester Citys stjerneangriber Erling Haaland får en del kritik i disse tider for sin til tider svigtende teknik, men det ændrer ikke på, at nordmanden ofte er blandt de få spillere, der nævnes i samme luftlag som Kylian Mbappé og resten af verdens allerbedste spillere.

 

Selvom Real Madrid og Manchester City har spillet nogle målrige kampe de sidste to år, har det dog ikke været Haaland, der har funklet. Tværtimod har han haft det afsindigt svært imod Real Madrid, og i to af kampene skyldes det i høj grad magtpræstationer fra Antonio Rüdiger.

I går var en af de kampe, og her fik Haaland ikke et ben til jorden. Rüdiger var oftest manden, der sad klistret til den store angriber, og det er også nogle bemærkelsesværdigt slatne statistikker, Haaland står tilbage med. 20 gange rørte han bolden, og blot seks gange i løbet af hans 94 minutter på banen fik han lagt en aflevering til en medspiller. Én gang fik han afsluttet på mål, og det var i kampens begyndelse, hvor Real Madrid lige skulle finde sig selv, og Lunin fik snuppet hans forsøg.

Ikke imponerende fra Haaland, men der skal bestemt også lyde store roser til Rüdiger, hvis ihærdige indsats flere gange blev applauderet af publikum på Bernabéu efter sine direkte dueller med nordmanden. 

Log-på for at kommentere

Seneste artikler...