Real Madrid tager ingen risici med Mendy

Ifølge AS er Ferland Mendy ikke skadet, men derimod så medtaget efter den seneste periodes mange spilleminutter, herunder de 120 imod Manchester City, at Real Madrid har besluttet at tage den fuldstændig med ro med den stærke franskmand.

 

Mendy sad over til træningen i sidste uge, var ikke med i El Clásico, og også i dag trænede han på egen hånd. Meldingen er dog, at Mendy forventes at blive helt klar til den første kamp imod Bayern München, men at han til gengæld spares i kampen imod Real Sociedad fredag aften.

I spansk presse forventes det, at det modsat kampen imod Barcelona bliver Fran García, der omsider får chancen igen fra start på venstrebacken. Også Eduardo Camavinga bliver et vigtigt aktiv imod Bayern, og dermed er vejen banet for den 24-årige spanier, der kun er dalet i hierarkiet, som sæsonen er skredet frem.

Log-på for at kommentere

Seneste artikler...