Spansk presse: Xabi Alonso vil hente Rafa Marín

Xabi Alonso og Leverkusen er netop kåret som suveræne tyske mestre og arbejdet med at forstærke truppen til den kommende sæson er allerede i gang.

Her har man ifølge spansk presse vendt blikket mod Spanien og Real Madrid, hvor man vil forsøge at få en aftale i stand om Rafa Marín, som i denne sæson er udlejet til Alavés og her har han gjort det så godt, at klubber som Bayern München og Inter også har vist interesse, ligesom der også har været spekuleret i, at Real Madrid selv ville hente ham tilbage som afløser for Nacho.

Den 21-årige forsvarer skal angiveligt ikke være afvisende over for at fortsætte karrieren i tysk fodbold, hvor der i givet fald også vil være udsigt til at spille Champions League.

Log-på for at kommentere

Seneste artikler...