Real Madrid kræver Tebas' afgang

Den langvarige konflikt mellem Javier Tebas og Real Madrid har nu nået nye højder efter hårde beskyldninger, da LaLiga-chefen i går valgte at sammenligne Real Madrid og Real Madrid TV’s kommunikation med metoder brugt af nazisternes propagandaminister Joseph Goebbels i 1930’erne og 1940’erne.

Som svar på dette udsendte Real Madrid i går en pressemeddelelse med krav om Tebas’ øjeblikkelige afgang som chef for LaLiga, mens man i dag har valgt at bringe den internationale presses chok over Tebas’ ord.

I dagens artikel skriver klubben:

Udtalelserne fra Javier Tebas, formand for LaLiga og næstformand for det spanske fodboldforbund (RFEF), hvori han sammenlignede Real Madrids ledelses arbejdsmetoder med dem, der blev anvendt af Joseph Goebbels, propagandaminister i det nazistiske regime, har vakt stor genklang i den internationale presse.

En af de mest kontante reaktioner er kommet fra Tyskland, hvor det specialiserede fodboldmagasin Kicker har taget stilling til hændelsen: “Det er et hån mod ofrene: Tebas må gå af. Han har på uigenkaldelig vis overskredet grænsen. Set i lyset af historien er der kun én konsekvens,” kommenterer Thomas Böker.

Ligeledes har andre internationale medier taget formandens udtalelser til efterretning:

Blick
“Javier Tebas opgiver fuldstændig den diplomati, man kan forvente af formanden for en europæisk top-liga.”

L'Équipe
“Real Madrid kræver Javier Tebas' afgang efter hans bemærkninger, hvor han sammenligner ’metoden’ på Real Madrid TV med Goebbels’ nazipropaganda.”

La Gazzetta dello Sport
“Sammenstød i ligaen! Kontroversen bryder ud i Spanien efter et angreb fra La Ligas præsident. Real Madrid: 'Vi kræver hans øjeblikkelige afgang'.”

The Guardian
“Javier Tebas rettet fredag et angreb mod Real Madrid på de sociale medier med en lang besked, hvor han sammenlignede klubbens indsats for at miskreditere dommerne med propagandanetnikker fra Nazityskland.”

Goal
“Real Madrid er igen på kant med LaLigas præsident, Javier Tebas, og kræver endda hans afgang. Alt dette efter en temmelig uheldig sammenligning.”

BBC
“Real Madrid har krævet den ’øjeblikkelige afgang’ af ligaens præsident, Javier Tebas, efter at han sammenlignede klubbens ledelse med nazisternes propaganda-chef, Joseph Goebbels.”

Reuters
“Real Madrid krævede fredag ​​afgang for LaLigas præsident, Javier Tebas, efter at han sammenlignede retorikken fra klubbens ledelse med de propagandametoder, der blev brugt af det nazistiske parti i Tyskland.”

ESPN
“Real Madrid gentog sit krav om Javier Tebas' afgang, formand for LaLiga, efter at han anklagede Real Madrid TV for at anvende 'de propagandamekanismer, som Goebbels udnyttede'.”

Olé
“Kampen mellem Real Madrid og Javier Tebas nåede sit højdepunkt. Klubben og ligapræsidenten har længe sendt stikpiller til hinanden, men situationen eksploderede i hovedstaden, efter at RFEF's næstformand sammenlignede 'Hvide Huses' [Real Madrids] kommunikation med det nazistiske propagandaregime.”

Log-på for at kommentere

Seneste artikler...